Høj begavelse og understimulering i skolen?
Højt begavede børn har som alle andre børn og voksne brug for at udfordres og lære noget nyt. Nogle højt begavede børn har en skolegang, hvor de trives. Andre højt begavede børn mister motivationen for at gå i skole. De ses at underpræstere i undervisningen. De keder sig, og føler sig understimuleret. Spørger man barnets lærer, så tænker de ikke nødvendigvis at barnet er højt begavet. De kan have svært ved at få barnet til samarbejde i undervisningen og det højt begavede barn blive ofte beskrevet, som en sjuskedorte, som har svært ved helt basale færdigheder. Derfor er det nemt at overse når er barn er højt begavede.
Højt begavede børn vil typisk komme i mistrivsel hvis det ikke får udfordringer i skolen, som er lige på grænsen af hvad de kan forstå. De har brug for at opnå ny forståelse og se nye sammenhænge, som gør at verden føles spændende. Det tænder en gnist og giver barnet glæde og tilfredsstillelse.
Derfor er det afgørende at det højt begavede barn mødes med en differentieret undervisning, som kan sikre disse vilkår. Bliver det højt begavede barn ikke mødt i faglig øjenhøjde, så kan de blive urolige, rastløse og udfordrende at være sammen med. Og hvis der ikke er noget nyt for dem at lære, falder deres engagementet og motivation.
Desværre er det ikke ualmindeligt, at højtbegavede børn ender med at føle sig kede af det, når skolen ikke kan tilbyde dem passende udfordringer. Mange børn venter i håb om, at noget spændende og udfordrende snart kommer, men når det ikke sker, kan de blive demotiverede. Denne manglende udfordring kan føre til psykiske belastninger som frustration og angst. Børnene kan ende med at underpræstere, og deres adfærd kan ændre sig til at blive mere udadreagerende eller opgivende, da de ikke ved, hvordan de skal håndtere deres følelser og frustrationer.
Høj begavelse og de fire overlevelsesstrategier?
Det er ikke altid, at læreren opdager den høje begavelse hos et barn i undervisningen. Derfor kan det være svært at få en konstruktiv dialog med skolen, især hvis der er uenighed om, hvad der ligger til grund for barnets mistrivsel. Børn, der ikke bliver tilstrækkeligt stimuleret over tid, udvikler ofte forskellige overlevelsesstrategier, der kan maskere deres høje begavelse. Det er derfor vigtigt, at du ved, hvad du skal kigge efter, og måske kan du genkende dit barn i en af disse fire overlevelsesstrategier i forbindelse med mistrivsel hos børn.
Sjuskeren: Børn, der udviser denne adfærd, underperformer ofte, fordi de føler sig overvældet af opgaver, der ikke engagerer dem. De kan finde sig selv i at gentage opgaver og blive frustrerede over lav kompleksitet og mangel på kreativ udfordring. Dette kan føre til, at de isolerer sig fra læring og ikke udnytter deres fulde potentiale.
Den stille: Børn, der trækker sig tilbage, mister ofte interessen for undervisningen og søger i stedet tilflugt i deres egen indre verden. De oplever, at deres egen fantasi og tanker er mere spændende end den undervisning, der tilbydes. Denne adfærd kan også være et resultat af manglende struktur og udfordringer i opgaverne.
Den eksplosive: Denne adfærd opstår, når barnet føler, at der ikke er plads til dem i klassen eller et støttende miljø. De reagerer eksplosivt på følelser af isolation, misforståelser eller mangel på hjælp. De kan have svært ved at regulere deres følelser og kan føle, at de ikke bliver forstået eller hjulpet af deres omgivelser.
Den urolige: Når børn oplever mistrivsel, kan de blive meget urolige og udvise fysisk rastløshed. De keder sig ofte, hvis opgaverne ikke er udfordrende nok, og dette kan føre til forstyrrende adfærd i klassen. Deres energi kan være svær at kanalisere, og de kan have svært ved at finde sig til rette i en undervisning, der ikke stimulerer deres behov for intellektuel udfordring