Hjælp til skolefravær – rådgivning, undersøgelse og online kursus
Skolefravær er en kompleks problematik, der ofte er forbundet med stor bekymring og frustration – både for barnet og for jer som forældre. Bag fraværet gemmer der sig som regel mistrivsel, som kan have mange årsager. Derfor tilbyder jeg specialiseret hjælp til at forstå, afdække og håndtere de faktorer, der står i vejen for dit barns skolegang.
Min tilgang tager altid udgangspunkt i jer som forældre. Vi starter med en rådgivende samtale – enten fysisk eller online – hvor vi sammen undersøger, hvad der ligger bag jeres barns fravær. Hvad ser I af tegn på mistrivsel? Hvilke forhold i skolen eller i barnets liv kan spille ind? Først derefter lægger vi en plan for, hvordan vi bedst hjælper jeres barn tilbage i trivsel og tilbage i skolen.
Jeg tilbyder følgende ydelser:
- Forældrerådgivning – En tryg og grundig samtale, hvor vi kortlægger jeres oplevelser, bekymringer og barnets aktuelle situation. Samtalen danner grundlag for næste skridt i forløbet.
- Skolefraværsundersøgelse – En grundig psykologisk undersøgelse af barnet, som både kigger på barnets kognitive ressourcer og sårbarheder samt screeninger for fx angst, depression, ADHD og autisme. Undersøgelsen munder ud i en konkret plan for, hvordan vi skaber vejen tilbage til skolen. Resultatet kan bruges i samarbejdet med skolen, PPR, psykiatrien eller andre relevante instanser.
- Online kursus til forældre – Et grundigt og praksisnært kursus, der giver jer som forældre viden, indsigt og konkrete redskaber til at forstå og håndtere skolefravær. Kurset bygger på min psykologfaglige erfaring og den nyeste forskning på området.
Uanset om I har brug for rådgivning, en grundig undersøgelse eller konkrete værktøjer til at arbejde videre derhjemme, kan jeg hjælpe jer med at skabe ro, retning og håb i en svær periode.
Kontakt mig gerne, hvis I vil høre mere om, hvordan jeg kan hjælpe jer og jeres barn. Sammen finder vi den løsning, der passer bedst til jeres situation.