For et barn kan fravær i skolen være løsningen, snarere end problemet. Barnet kan opleve skolegangen som en uoverskuelig opgave, og så kan det at blive væk være en umiddelbar løsning for barnet.
Som børnepsykolog ser jeg skolefravær som barnets protest – en sund reaktion på et miljø, der ikke fungerer. Når et barn siger fra over for skolen, er det ofte, fordi de kender deres grænser og instinktivt ved, hvad de kan klare. Det er sundt at sige fra, når noget gør dig syg. Vi voksne gør det samme: vi kalder det arbejdsrelateret stress og får en sygemelding. Et barn kan ikke sygemelde sig selv – derfor bliver de hjemme som en overlevelsesstrategi.
Men desværre løser skolefravær sjældent problemerne på sigt. Forholdene i skolen ændrer sig ofte ikke, mens barnet er væk, og det kan gøre det endnu sværere at vende tilbage. Samtidig mister barnet gradvist forbindelsen til det sociale fællesskab, hvilket kan føre til en følelse af isolation. Over tid kan denne isolation udvikle sig til alvorlige psykiske problemer som angst og depression.