Det er dejligt at blive bemærket og få positive ord vores vej. Og alle børn søger anerkendelse for det de laver. Se mig, siger vores børn. Gennem dig udvikles jeg!
Selvværd er noget vi udvikler gennem andre mennesker og gennem hverdagserfaringer. Spejles og mødes vi positivt, så bygges et solidt indre stillads, som kan holde til lidt af hvert.
Og det er da også ofte sådan, at mange højtbegavede børn vokser op og får en masse ros og anerkendelse for deres evner og gode præstationer. De er jo i en lidt anden liga end os andre. Men at have fokus på præstationer kan være et dobbeltægget sværd. På den ene side kan det højtbegavede barn føle et højt præstationspres fra sig selv og andre. På den anden side kan fokus på præstationer også føre til stress og angst, især hvis selvværd over tid bliver knyttet op på deres præstationer.
For hvad er det nu der sker når vores børn får ros for deres præstationer? Der sker det at barnet vil søge udad for at finde deres værd, fremfor indad. Der sker også det, at hvis barnet f.eks. ser sig selv som det kloge barn, så kan det blive en del af deres identitet. Hvis barnet så føler at det ikke lever op til at være klog i en situation, så kan barnet føle sig truet på deres identitet. For hvem er jeg så? Ligesom at man vil se at det højtbegavede barn måske afviger fra ny læring og nye situationer, hvor deres identitetsopfattelse ligeledes bliver truet.
For at undgå negative konsekvenser af præstationsfokus er det derfor vigtigt at give højtbegavede børn mulighed for at udforske deres interesser og passioner på en måde, der ikke fokuserer på præstationer. Dette kan omfatte kreative aktiviteter, sport, musik og andre fritidsaktiviteter, hvor præstation ikke er det primære fokus, men snarer glæden og processen.