Der har lige været årsmøde i Pædagogisk Psykologisk Forening med fokus på skolefravær. Overskriften hed skolefravær - som overlevelsesstrategi. Jeg var meget begejstret for overskriften, da det er fuldstændig i tråd med hvordan jeg tænker skolefravær. Vi må aldrig tænke at barnet ER problemet, men at barnet viser os at der er et problem. Børnepsykiater Søren Hertz taler om, at børn er vores whistleblowers, som med deres skolefravær forsøger at gøre omverdenen opmærksom på, at der er noget i den samlede livssituation, som kræver vores opmærksomhed.
Og skolefravær er da om noget en overlevelsesstrategi, som virker. Vi får meget tydeligt øje på, at der er noget der ikke er som det burde. Men hvad kan det handle om? Hvad er fraværet et symptom på?
En ting ved vi med sikkerhed når vi taler om skolefravær, og det er, at der sjældent er en bestemt udløsende årsag til fraværet. Det er snarere en ophobning af små og store årsager. Det kan være forandringer i barnets skoledag med nye lærere, marginaliserende rolle i fællesskabet, følelsen af ikke at passe ind, larm og uro i klassen og for det højt begavede børn ikke mindst årelang faglig understimulering og dertilhørende håbløshed. Kompleksiteten er høj og som alle ved, så er der en afmægtighed knyttet op på skolefravær, som kan være altoverskyggende.
Men vigtigt er at tænke skolefravær bredt. I processen hen imod mere skolegang må vi arbejde på at det højtbegavede barn genfinder glæder igen til livet. Og det kan du som forældre hjælpe med - helt uden at skulle vente på skolen eller kommunen. Her tænker jeg at det bliver vigtigt, at vi hjælper det højtbegavede barn ud i andre meningsfulde fællesskaber, hvor de kan genfinde en gnist, som særligt ses hos de højtbegavede. Nemlig gnisten for at lære og bruge deres intellekt. At hjælpe det højtbegavede barn i gang med en fritidsinteresse, som f.eks. I den lokale skakklub kan være en gamechanger. Her får det højtbegavede barn mulighed for både at nørde i en interesse, træne at være social med andre børn, igen føle normalitet, da alle mødes om den samme interesse og dermed også føle succes og mestring.
Vi ved godt at der er mange flere grunde til at dit barn ikke kommer i skole. Men hvis du kan styrke dit højtbegavede barns fritidsliv og stimulationssult, så styrker du dit barns selvværd og han/hun vil stå stærkere i sig selv. Og det er om ikke andet nemmere at kaste sig ud i alt det svære i livet, hvis man også føler succes.