Konflikter er ikke farlige – de er udvikling

Vi har et glansbillede af familielivet. Når vi venter børn, forestiller vi os en hverdag fyldt med kærlighed, samhørighed og små øjeblikke af ren lykke. Vi ser for os børn, der leger harmonisk sammen, og et hjem fyldt med tryghed og varme. Men virkeligheden er langt mere nuanceret. Familielivet, særligt med små børn, er ofte præget af kaos, høje stemmer, gråd og konflikter – og det er helt normalt.

I mange hjem ser vi søskendekonflikter som noget problematisk, noget der skal dæmpes, afledes eller helt undgås. Men konflikter er ikke farlige. Faktisk er de en naturlig del af et barns udvikling. Det er gennem konflikter, at barnet øver sig i at blive et selvstændigt individ med egne holdninger og en stærk fornemmelse af, hvem det selv er. Konflikter er ikke en fejl i opdragelsen, men en væsentlig del af barnets sociale og følelsesmæssige udvikling.

Forventninger skaber frustration

En stor del af forældres frustration over konflikter skyldes de forventninger, vi har til os selv og vores familieliv. Vi ønsker et roligt hjem, hvor alle trives, og hvor vi selv som forældre fremstår tålmodige og pædagogiske. Når hverdagen i stedet er fyldt med skænderier om, hvem der fik mest saftevand, hvem der må sidde forrest i bilen, eller hvem der ødelagde en vigtig leg, kan vi føle os som fiaskoer. Men måske er det ikke os eller vores børn, der er problemet – måske er det vores forventninger.

Når vi anerkender, at konflikter er uundgåelige, giver vi os selv lov til at sænke skuldrene. Vi slipper for følelsen af konstant at skulle ”løse” problemer og kan i stedet fokusere på at skabe et miljø, hvor vores børn trygt kan lære at håndtere konflikter.

Konflikter som læringsrum

Konflikter mellem søskende er en unik mulighed for læring. Det er her, børn øver sig i at udtrykke deres behov, argumentere for deres synspunkt og håndtere uenigheder. Det er også her, de lærer, at andre har følelser og perspektiver, der er forskellige fra deres egne.

Men for at konflikter skal blive et udviklende læringsrum og ikke en kilde til utryghed, kræver det, at vi som forældre sætter trygge rammer. Det betyder ikke, at vi skal løse konflikterne for dem, men at vi skal være til stede, guide og spejle deres følelser. Vi kan hjælpe dem med at sætte ord på deres frustrationer og understrege, at alle følelser er tilladte – også vrede, jalousi og skuffelse.

Børn bliver ikke harmoniske individer ved at få frataget muligheden for at opleve og udtrykke hele følelsesregistret. De bliver sunde og robuste mennesker, når de får lov til at mærke, hvad de føler, og lærer at håndtere det i et trygt miljø.

Sænk kravene – både til jer selv og jeres børn

At være forældre til flere børn betyder, at vi dagligt bliver vidner til store følelser og højlydte diskussioner. Det kan være fristende at gribe ind med det samme, forsøge at dæmpe situationen eller endda kræve, at de stopper med at skændes. Men når vi forhindrer konflikter i at udfolde sig, fratager vi vores børn muligheden for at lære vigtige sociale færdigheder.

I stedet bør vi øve os i at holde ud i konflikterne. Det betyder ikke, at vi skal lade børnene skade hinanden eller tale grimt, men vi skal tillade, at uenigheder må være der. Vi skal sætte trygge rammer, hvor børnene ved, at de bliver mødt med forståelse og respekt – også når de er vrede eller kede af det.

Som forældre kan vi have en tendens til at tro, at vi skal have en perfekt familie, hvor alle altid er glade. Men hvis vi kan sænke kravene til os selv og acceptere, at søskendekonflikter ikke er et tegn på, at vi gør noget forkert, kan vi give vores børn en værdifuld gave: muligheden for at udvikle sig til selvstændige individer med stærke meninger og evnen til at håndtere livets uundgåelige uenigheder.

Konflikter er ikke farlige – de er nødvendige

Det bedste, vi kan gøre, er at skabe et hjem, hvor alle følelser er tilladte, og hvor konflikter ikke ses som noget negativt, men som en del af det at vokse op. Når vi tør rumme konflikterne og ser dem som en del af normaludviklingen, skaber vi et trygt miljø, hvor vores børn kan lære at håndtere uenigheder på en sund måde.

Så næste gang stemmerne stiger, og søskendestriden bryder ud, så husk: det er ikke et problem, der skal fikses – det er en vigtig øvelse i at blive menneske.​

Kontakt mig​

I er altid velkommen til at kontakte mig, hvis I ønsker min hjælp eller bare gerne vil høre mere om, hvordan jeg kan hjælpe jer. 

 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Hvad siger klienterne om mig?​

Mine klienter får glæde af vores samarbejde. Her er et par ord de har skrevet om deres forløb.

Kontakt mig hvis I ønsker min hjælp eller vil gerne høre hvordan jeg kan hjælpe jeres familie.

​★★★★★

Vores pige er ikke længere irritabel, har meget sjældent nedsmeltninger og ikke længere de voldsomme anfald, hvor hun slår og sparker. Hun er generelt blevet mere glad og social i skolen og indgår nu i en lille gruppe af piger. De fleste morgenen står hun op og kommer afsted uden konflikter, og hun falder også nemmere i søvn om aftenen. Hun er mere villig til at komme til bordet, smage / spise maden, børste tænder og gå i bad. Hun har færre konflikter med sin storebror, er blevet mere gavmild med sine ting, og også lidt mere fleksibelt.

Forældrepar til pige på 7 år

​★★★★★

I mit tidligere virke som leder i Københavns kommune, har jeg benyttet mig af Rikkes ekspertise inden for organisationsudvikling. Rikke hjalp os med at omsætte visioner til mål og efterfølgende opstarte konkrete processor. I min altid søgen efter at blive en bedre leder, har Rikke haft en enorm betydning i udviklingen af mit personlige lederskab. Ord der beskriver Rikke- motiverende, ærlig, faglig, tillidsvækkende, arbejdsom, kompetent, sympatisk.

Jesper, Storkøbenhavn​

​★★★★★

Rikke fra Familiekompasset testede vores søn, og hun lavede en helt fantastisk beskrivelse af vores søn med svagheder og styrker og reaktionsmønstrer når hand møder ting, der er svære og nemme samt hvordan han bedst motiveres. så det har virkelig været brugbart, og hans lærere tog rigtig godt imod det. 

Mette, Storkøbenhavn​

​★★★★★

Tusinde tak for dit skriv og tusinde tak for hele forløbet, der til fulde har levet op til vores forventninger. Det har givet os en meget bedre forståelse og indsigt i, hvad vores dejlige lille dreng går og tumler med og hvordan vi hjælper ham bedst muligt

Forældrepar, Storkøbenhavn

​★★★★★

Vi havde en virkelig brugbar og nødvendig samtale med dig. Der er efterfølgende faldet ro på Emil igen, og det fungerer i store træk - med skolen og det sociale igen.

Mor til dreng på 10 år, Slagelse

​★★★★★

Isabella blev udredt med en autisme diagnose, men vi følte ikke at vi fik den hjælp som vi havde brug for.

​Vi kom 5 gange i familiekompasset og det var den bedste investering vi har gjort for hele vores familie

Mor til Isabella, Allerød

​★★★★★

Vores dreng i 1. klasse har ADHD og vi havde mange konflikter herhjemme.

​Rikke kom hjem til os, hvor hele familien talte sammen og det gik op for os at storebror ikke følte sig elsket.

​Det var en øjenåbner for os og vi kunne derfor gøre noget ved det.

Familie med to børn, Hillerød

​★★★★★

Der er ikke tvivl om at her er tale om en dygtig psykolog, som har en høj faglighed. Jeg har været leder i mange år, og det er ikke tit at jeg har en følelse af at kunne sætte mig tilbage i stolen og bare tage imod de psykologfaglige perspektiver Rikke bød ind med i forhold til at sikre udvikling og trivsel hos børn i en organisatorisk sammenhæng.

Chef, Storkøbenhavn

​★★★★★

Jeg følte mig hørt og jeg havde allerede en følelse af at jeg var i gode hænder i min første telefonsamtale med Rikke

Mor til 3, Frederiksberg​

​★★★★★

jeg var virkelig imponeret og lettet over hvor fint og konkret du havde “læst” Viktor og beskrev ham! Som mor var det fantastisk at høre!

Trine, Købehavn V

​★★★★★

Vi fik dig anbefalet af min kollega, og hun havde ret. Det er dejligt at møde en psykolog der er så tydelig og aktiv i sin rådgivning. Det hjalp os meget

Forældrepar til pige på 14 år, Hørsholm

​★★★★★

Tusinde tak for din professionelle testning af vores meget generte datter. Det var en god oplevelse at se dig interagere med hende. Tak for at jeg måtte sidde lige ved siden af hende🙏

Mor til pige på 6 år, Roskilde

​★★★★★

Jeg kunne høre gennem døren, hvor anerkendende du mødte Emilie. Jeg ved ikke hvordan, men vi kunne faktisk mærke en tydelig forskel efter få gange.

Mor til pige på 8 år, Brønshøj

Tillidsfulde samtaler i hyggelige omgivelser.

Jeg glæder mig til at hilse på jer og til at sætte vores samarbejde i gang.​

Adresse

Familiekompasset v/Rikke Solgerd Cornelsen

Frederiksgade 2a, 

3400 Hillerød

CVR: 40649786

Kontakt mig

Find vej