Blog

At maskere betyder, at barnet skjuler sine vanskeligheder – enten bevidst eller ubevidst – for at tilpasse sig omgivelserne. Det kan se ud som om, barnet trives, fordi det opfører sig stille, følger reglerne og sjældent giver anledning til uro. Men bag facaden kan der gemme sig indre uro, angst, udmattelse, overbelastning og et kæmpe arbejde med at forsøge at passe ind. Maskering kan derfor være et tegn på, at barnet er i mistrivsel – ikke på, at det har det godt.

​Epistemisk tillid er et begreb, der handler om, hvem vi har tillid til, når det gælder viden. Hvem lytter vi til? Hvem tror vi, vil os det godt? Hvem oplever vi som troværdige, relevante og forstående? Det er et læringspsykologisk og udviklingspsykologisk begreb, som særligt handler om relationers betydning for, om vi er åbne overfor at lære noget nyt – både om os selv, om andre og om verden. Når epistemisk tillid er høj, har vi tillid til, at andre har noget vigtigt og brugbart at bidrage med. Når epistemisk tillid er lav, lukker vi ned for læring, udvikling og nye erfaringer.

At være forælder til et højtbegavet barn er som at være forælder til flere børn på én gang, fordi barnet rummer forskellige udviklingsaldre – alt efter hvilken del af dets udvikling man kigger på. Det kaldes asynkron udvikling. Og det er et grundvilkår for mange højtbegavede børn.

Vi har et glansbillede af familielivet. Når vi venter børn, forestiller vi os en hverdag fyldt med kærlighed, samhørighed og små øjeblikke af ren lykke. Vi ser for os børn, der leger harmonisk sammen, og et hjem fyldt med tryghed og varme. Men virkeligheden er langt mere nuanceret. Familielivet, særligt med små børn, er ofte præget af kaos, høje stemmer, gråd og konflikter – og det er helt normalt.

Når et barn ikke kommer i skole, opstår der ofte en kompleks situation, hvor både forældre, skole og kommune skal samarbejde om en løsning. Mange forældre oplever frustration over manglende information og støtte i processen. Det er derfor vigtigt at kende sine rettigheder og muligheder.

Tænk engang at højtbegavede børn også får en stemme i den danske folkeskole.

Højtbegavede børn bliver nu skrevet ind i lovgivningen, hvilket giver et tydeligt signal om, at også de højtbegavede børn skal have en målrettet undervisning, som matcher deres hurtige hjerner og deres behov for undervisningsdifferentiering. Og ingen tvivl om at højtbegavede børn er en overset målgruppe, hvor konsekvenserne er store. Her møder vi i Cefibu, børn som mistrives, som fejldiagnostiseres og som falder ud af skolesystemet.

Der har lige været årsmøde i Pædagogisk Psykologisk Forening med fokus på skolefravær. Overskriften hed skolefravær – som overlevelsesstrategi. Jeg var meget begejstret for overskriften, da det er fuldstændig i tråd med hvordan jeg tænker skolefravær. Vi må aldrig tænke at barnet ER problemet, men at barnet viser os at der er et problem. Børnepsykiater Søren Hertz taler om, at børn er vores whistleblowers, som med deres skolefravær forsøger at gøre omverdenen opmærksom på, at der er noget i den samlede livssituation, som kræver vores opmærksomhed.

Når højt begavede børn udfordrer dig som forælder eller måske lærerne henne i skolen, så kan det skabe komplekse og fastlåste dynamikker, der er svære for både barnet og de voksne at håndtere. Dette kan føre til frustration hos begge parter, men særligt det højt begavede barn er sårbart i situationen, da de voksne som regel har ansvaret for at sætte rammen.

At have en IQ mellem 120 og 130 placerer barnet i det øvre normalområde for intelligens og kan indebære både styrker og udfordringer. Selvom disse børn ofte beskrives som “velbegavede” eller “særligt forudsætningsfulde,” adskiller de sig fra børn med en IQ over 130, som typisk kategoriseres som “højt begavede.” Børn i dette spænd oplever ofte kognitive og sociale dynamikker, der kan være komplekse at forstå, især hvis de samtidig mistrives.

At have et barn med en IQ i spændet mellem 120 og 130 kan være en udfordring at forstå. Mens en IQ på 130 eller højere typisk betegnes som højt begavet, hvilket udgør ca. 2% af befolkningen, er en IQ på 120–130 også markant over gennemsnittet og falder ind under betegnelsen særlige forudsætninger eller velbegavet. Børn i dette interval kan opleve lignende karakteristika som højt begavede børn, såsom stærk retfærdighedssans, høj sensitivitet og følelsen af at være anderledes, men de kan også være udsatte for mistrivsel, hvis deres behov ikke mødes tilstrækkeligt.

Højt begavede børn oplever ofte en asynkron udvikling, hvor deres intellektuelle evner er langt mere udviklede end deres følelsesmæssige modenhed. Denne ubalance kan skabe udfordringer både for barnet og dets omgivelser. Barnet kan på den ene side føre komplekse samtaler om avancerede emner og på den anden side reagere voldsomt følelsesmæssigt over småting. Forældre og andre voksne kan ofte finde det forvirrende og frustrerende, da barnets følelsesreaktioner ikke altid synes at matche deres kognitive niveau.

En ting er sikkert når vi taler skolefravær, og det er at kompleksiteten er høj. Der er indlejret frustration og afmagt i hver en krog, både som forældre og som system. Og virkeligheden er at afmagten jo ikke opstår i et vakuum. Den opstår som resultat af et system, som ikke har løsningen. Afmagten starter dermed på gangene i kommunen og smitter hele vejen ned gennem systemet – ud i familien og ned i barnet. Og som tidligere ansat i kommunen er det noget, som vi talte om. Hvad gør vi? Hvem gør hvad? Og ikke mindst, hvem trækker ansvaret? Vi vidste det ikke!

I kender det derhjemme. Vrede og frustration når dit barn skal give sig i kast med en aktivitet – ny som gammel. Det kan være enormt stressende som forældre at iagttage sit barn have så høje og ofte urealistiske forventninger til sig selv. Glæden ved aktiviteter bliver erstattet med negative følelser og selvkritik. Det er ikke nemt.

Og det er sagt med den dybeste kærlighed. Men måske kender du følelsen af at være på hårdt arbejde intellektuelt, socialt, følelsesmæssigt og energimæssigt. Det kører bare hurtigere på den øverste etage og så er det bare om at følge med. Og det er præcis sådan at dit højtbegavede også har det, information overload.

Mange højtbegavede børn kan have sociale udfordringer og store trivselsmæssige vanskeligheder, men det er ikke at forveksle med social intelligens. Social intelligens refererer til evnen til at forstå, tolke og navigere i sociale situationer på en effektiv måde. Så derfor som forældre er det vigtigt at skelne mellem sociale vanskeligheder og social intelligens. Så hvilke karakteristika indikerer en høj social intelligens:

Det er vigtigt at huske, at højtbegavede børns levede liv er en helhed, og at deres udfordringer ikke stopper, når klokken ringer ud. Man holder ikke op med at være et højt begavet barn, bare fordi man får fri fra skole.

Det er dejligt at blive bemærket og få positive ord vores vej. Og alle børn søger anerkendelse for det de laver. Se mig, siger vores børn. Gennem dig udvikles jeg!

Det forældre har til fælles når de kommer for at få hjælp er at de kan genkende nogle karaktertræk i deres barn, som ofte beskriver højtbegavede børn. Det er jo sådan, at højtbegavede børn kan have en række forskellige karaktertræk, der adskiller dem fra deres jævnaldrende.

Det er ikke ualmindeligt at højtbegavede børn bliver udpeget som hjælpelærere i klasseværelset. Denne praksis er ofte baseret på den antagelse, at højtbegavede børn vil drage fordel af at hjælpe deres jævnaldrende og udvikle deres lederegenskaber.

Familiekompasset er ikke enig i denne antagelse af flere grunde.

​

At være forælder til et højtbegavet barn er lige så fantastisk, som det kan udfordre. Jeg møder forældre, som bliver udfordret, da barnet ikke er så vildt med at samarbejde og kan fremstå med kravundgåelse og med et læringsforsvar.