Familiekompasset
Testning af højt begavede børn fra 6-16 år
Hvad er intelligenstestning?
WISC-5 er en kognitiv funktionsprøve, som hjælper dig med at blive klogere på barnets indlæringspotentiale. WISC-5 er en global anerkendt test, bl.a. til testning af højt begavede børn, som er velkendt i skolesystemet herhjemme. WISC bruges som regel som det grundlæggende og brede kognitive element i alle psykologiske undersøgelser og udredninger, og giver omfattende viden om og indsigt i barnet.
Hos Familiekompasset foretager jeg testning af højt begavede børn fra 6-16 år med WISC-5. Det gør jeg overalt på Sjælland, og da jeg har klinik i Hillerød, hjælper jeg mange familier i Nordsjælland og København.
Hvad siger testen noget om?
Testning af højt begavede børn giver et helstøbt billede af de forskellige kognitive styrker og svagheder hos barnet.
Gennem WISC-5 bliver du klogere på følgende kognitive indeks:
- Verbal forståelse indeks
- Visuo-spatialt indeks
- Ræsonnerings indeks
- Arbejdshukommelse indeks
- Forarbejdningshastigheds indeks
Testen vil derfor sige noget om barnets grundintelligens og pege på kognitive styrker og svagheder hos barnet. Testning af de sidste to indeks (arbejdshukommelse og forarbejdningshastighed) er vigtige indeks, da de fungerer som hjernens “motorer”, som bruges til at løse problemer og forstå den kontekst, som vi er en del af. Er der vanskeligheder i disse to indeks, så kan barnet få svært ved at indfri det kognitive potentiale, barnet har til rådighed.
Hvorfor foretage testning af højt begavede børn?
Testning af højt begavede børn giver mulighed for at skabe en bred forståelse af, hvordan barnet er i verden på. Den siger noget om barnets følelsesmæssige og kognitive niveau, herunder barnets arbejdsstrategier, relationskompetence, selvværd og struktureringsevne.
Jeg danner mig hypoteser om, hvad der er på spil for barnet i en indlæringsmæssig kontekst, og hvordan omgivelserne kan tilpasses, så barnet kan få udfoldet sit potentiale bedst muligt. Min vurdering peger på, hvad der er behov for i forhold til skolegang, undervisningsdifferentiering, stimulering og støtte.
Familiekompasset
En intelligenstestning kan være gavnlig for dit barn, hvis du oplever, at:
- Barnet mistrives i skolen
- Barnet er ved at få skolefravær
- Barnet tænker og problemløser på en anden måde end de fleste andre børn
- Barnet tit misforstås af omgivelserne
- Barnet ofte keder sig, og at det bliver et problem for ham/hende i skolen
- Barnet virker til følelsesmæssigt og intelligensmæssigt at være på forskellige niveauer
- Du er nysgerrig på dit barns kognitive niveau
Alle børn i mine hænder har haft en god oplevelse med testning. Ved testning af højt begavede børn er det er afgørende, at barnet trives og føler sig tryg under testen. De skal have de bedste vilkår for at præstere til fulde. Præcis af den grund er det vigtigt, at I vælger en erfaren psykolog. Derudover tilbyder jeg også intelligenstestning af småbørn samt screening for høj begavelse.
Jeg har 17 års erfaring med testning af højt begavede børn. De børn, som har været hos mig, går glade herfra og giver udtryk for, at de følte sig set og taget alvorlig. De fleste forældre oplever, at de efter testningen forstår barnet bedre og føler sig bedre rustet til at gå ind i et skærpet skolehjem samarbejde med hovedet højt.
Kontakt Familiekompasset
Hvad koster testning af højt begavede børn?
Jeg tilbyder to forskellige pakker til testning af højt begavede børn. Om det skal være den ene eller anden, kan være svært at vide. Du venter bare til tilbagemeldingsmødet med at beslutte, hvilke pakke der giver mening for dig.
Grundpakke: 6000 kr.
Du får en test (90 minutter) og tilbagemelding (60 minutter). Du får en kort rapport med resultater og en kort beskrivelse af det kliniske indtryk, det vil sige barnets styrker og sårbarheder i testsituationen.
Den store pakke: 8000 kr.
Du får en test (90 minutter) og tilbagemelding (60 minutter). Jeg skriver en grundig rapport med resultaterne og det kliniske indtryk af barnet, samt tydelige pædagogiske og praksisnære anbefalinger til skole og hjem.
Ønsker du at høre mere om mit arbejde med testning af højt begavede børn, eller ønsker du at booke en tid til at få dit barn intelligenstestet, så kontakt mig gerne.