Personlighedstræk og twice exceptionel

Højt begavede børn besidder ofte en række særlige kendetegn, der kan påvirke deres trivsel og udvikling. Disse træk kan give dem styrker, men også udfordringer, som kræver en dyb forståelse og målrettet indsats for at sikre deres velbefindende. Det er vigtigt at du kender disse træk, så du kan forstå hvad der er på spil for dit barn.

En høj retfærdighedssans er et gennemgående personlighedstræk hos mange højt begavede børn. De har ofte en klar opfattelse af, hvad der er rigtigt og forkert, og de føler en stærk forpligtelse til at rette op på det, de oplever som uretfærdigt.

​

Denne trang kan give dem en “politimand”-mentalitet, hvor de føler sig ansvarlige for at sikre, at regler bliver fulgt. Mens dette træk kan afspejle deres værdier og principper, kan det også skabe konflikter med andre børn og voksne, især hvis omgivelserne ikke deler samme syn på retfærdighed. Manglende evne til at ændre uretfærdige situationer kan føre til frustration og en følelse af magtesløshed.

​

Perfektionisme er et andet personlighedstræk, som mange højt begavede børn kæmper med. De sætter ofte urealistisk høje krav til sig selv og deres præstationer, og selv mindre fejl kan føles som store nederlag. Perfektionismen kan give dem et konstant indre pres for at præstere, hvilket kan føre til angst, stress og udmattelse. Mange undgår at tage nye udfordringer op af frygt for at fejle, hvilket begrænser deres udviklingsmuligheder og skaber en ond cirkel af selvtvivl. Denne perfektionisme hænger tæt sammen med en tendens til selvkritik og lavt selvværd. Højt begavede børn har ofte en skarp selvindsigt, men denne refleksion kan også føre til, at de overfokuserer på deres egne fejl og svagheder. Selvkritik kan resultere i en følelse af utilstrækkelighed og en manglende tro på egne evner, selv når de objektivt klarer sig godt. Denne indre kamp kan føre til en følelse af isolation og mistrivsel, især hvis de ikke får anerkendelse og støtte fra deres omgivelser.

En udfordring, der ofte går hånd i hånd med høj begavelse, er asynkron udvikling. Her udvikler barnets kognitive evner sig hurtigere end deres følelsesmæssige og sociale modenhed. Og man kan aldrig være højt begavede følelsesmæssig. Dette kan skabe et misforhold mellem deres mentale kapacitet og deres evne til at håndtere de følelser og sociale situationer, de møder. For eksempel kan et barn med høje kognitive evner føle sig frustreret over ikke at kunne udtrykke eller kontrollere sine følelser på samme niveau som sine intellektuelle tanker.

Asynkronicitet er også et bredere fænomen, hvor barnet oplever en ubalance mellem forskellige aspekter af sin udvikling. Denne ubalance kan forstærke følelsen af at være anderledes og gøre det svært for barnet at finde fællesskab med jævnaldrende. Skolen kan være en særlig udfordrende arena, da standardiserede undervisningsmetoder sjældent tager højde for denne kompleksitet.