Familiekompasset

Lever du med narkolepsi?​

Det lå ikke umiddelbart i kortene at jeg skulle specialisere mig indenfor narkolepsi. Som så mange andre, så vidste jeg ikke at sygdommen eksisterede før min datter som 6 årige pludselig blev ramt af en uimodståelig søvntrang.

Hvis du læser med her så er det sandsynligt, at du eller en af dine nærmeste har oplevet det samme. Narkolepsi er både en kompleks og invaliderende sygdom, som har mange ansigter.

Som du sikkert allerede ved, så kendes alle årsager til narkolepsi endnu ikke. Ud fra et psykologisk perspektiv, så forstås narkolepsi som en forstyrrelse i det autonome nervesystem der påvirker hele vores reguleringsapparat. Vi kender mange af symptomerne bl.a. i form af vanskeligheder med at regulere søvn, kulde og varme samt sult og mæthed. Men det går ligeledes ud over evnen til at regulere følelser, som medfører en kort lunte og udadreagerende adfærd. Især børn med narkolepsi er ramt i deres følelsesregulering, da hjernen endnu ikke er modnet til at håndtere den høje stres, som alle med narkolepsi oplever.

Psykologisk ved vi også at en forstyrrelse i det autonome nervesystem påvirker alle andre funktioner i hjernen heriblandt evnen til indlæring, evnen til at huske samt evnen til at planlægge og organisere.​​

Narkolepsi har et komplekst symptombillede. Der er mange voldsomme sider ved sygdommen, som påvirker dig psykologisk. Mange med narkolepsi har oplevet perioder med søvnlammelser og night terror. Måske har du hørt stemmer og haft synshallucinationer? Måske det mærkes som om at nogen røre dig, men når du vender sig om er der ingen i rummet? Måske dine mange drømme giver dig en følelse af at blive forfulgt? Og måske din katapleksi frarøver dig muligheden for at grine og have det sjovt?

Den hjælp og behandling man får tilbudt i hospitalsregi i dag er primært i form af medicin, som uden tvivl har sin berettigelse. Men narkolepsi har en lang række psykologiske, følelsesmæssige og adfærdsmæssige følgevirkninger, som fortjener at få opmærksomhed.

Familiekompasset

Jeg tilbyder samtaler til børn, unge og voksne med narkolepsi, som har brug for følgende:

  • At tillade en sorgproces, hvor du mærker de følelser der er forbundet med at få en kronisk invaliderende sygdom, som har frarøvet dig muligheden for at leve det liv du ønsker
  • Hjælp til at acceptere sygdommen
  • Hjælp til at styrke din identitet og personlige udvikling, hvor fokus er på at skabe et nyt liv med glæde og i balance. Du vil måske føle at din personlighed er blevet spist af din sygdom, og at du nu står tilbage afklædt. Jeg hjælper dig med at finde din nye identitet, og til at genfinde dine styrker og kompetencer, som skal med dig videre i livet
  • Hjælp til at skabe struktur i din hverdag, så du ikke bruger mere energi end hvad du har til rådighed. At få skabt en hverdagsrutine er energibesparende, og det vil ligeledes minimere dine daglige søvnanfald
  • Gode råd til hvordan du gennem en sund levevej kan få bedre kontrol over din narkolepsi og katapleksi
  • Sammen at insistere på at der er et godt liv til dig. Du skal bare finde vejen

Kontakt Familiekompasset

Hvad koster en narkolepsi samtale?

Prisen for en samtale er 1.200 kr. for 50 minutter, og der er mulighed for at købe et klippekort til 5 gange for 5000 kr. Kontakt mig gerne, hvis I ønsker at høre mere om mulighederne for en narkolepsi samtale.

Såfremt at du/I bor længere væk, så tilbyder jeg samtaler over nettet​