Familiekompasset

Supervision og konsulentydelser til kommuner

Jeg tilbyder supervision til kommuner, som har brug for en supervisor der samler de faglige kompetencer på flere niveauer i jeres organisation. Som supervisor har jeg fokus på at trække ledelsen og ledelsens visioner med ind i supervisionsrummet, så vi sammen kan skærpe og udvikle jeres organisation. Supervision må altid have et fagligt og pædagogisk sigte, som kommer børnene til gode.

Jeg inviterer dig som leder ind i supervisionsprocessen, og ser mig selv som din tætte sparringspartner i forhold til at skabe de fornødne kompetence løft hos dit personale. Vi drøfter de emner der dukker op i supervisionen, og jeg holder dig løbende orienteret omkring processerne i gruppen. På den måde er der ikke tavshedspligt i forhold til dig som leder, og du har til enhver tid adgang til gruppen.

Udover den almindelig supervisionsproces, så tilbyder jeg som aktiv supervisor at komme ud og lave praksisobservationer. Disse observationer aftales med personalet, og har altid det mål i sigte at kvalificere supervisionen og supplere med psykologfaglige input, som i sidste ende skal bidrage til en professionsudvikling hos dit personale.​

Familiekompasset

Jeg arbejder derfor på følgende niveauer

  • Ledelsesniveau, hvor du som leder bliver positioneret tydeligt frem, som en leder med visioner for dit personale. Er du ny leder eller har du brug for at skabe din egen udviklingsproces i forhold til dit lederskab, så bruger vi først nogle timer sammen, hvor jeg skaber en refleksiv proces omkring dig og dine mål
  • Refleksionsniveau, hvor jeg superviserer personalegruppen med henblik på at skabe professionsudvikling
  • Praksisniveau, hvor jeg tilbyder observationer på gulvet. Her bidrager jeg med psykologfaglig sparring til personalet, hvor fokus er hvordan vi kan skabe et bæredygtigt og sundt miljø omkring børnene ligesom mit fokus er på kvaliteten af relationerne på børneniveau og voksenniveau og hvordan disse kan styrkes.

Kontakt Familiekompasset

Hvad koster supervision og konsulentydelser til kommuner?

Prisen er 1200-1800 kr. for 60 minutter. I et længerevarende forløb forhandler vi prisen. Dertil kommer kørsel på 3,56 kr./km og 500 kr. per kørt time.

Har du brug for min konsulentbistand frem for en supervisionsproces, så skræddersyr vi en proces der passer til dine behov. Kontakt mig gerne og jeg vender tilbage indenfor 5 hverdage.​​​​