Familiekompasset
Skoleparathedsundersøgelse
Er dit barn skoleparat?
Det er en milepæl når vores børn skal starte i skole. Det kan være svært at forestille sig, hvordan vores små skal klare det nye og selvstændige liv i skolen. Som forældre kan vi stå i den situation at der opstår tvivl om hvorvidt vores barn er klar til det store skift. Måske dit barn fremstår social umodent eller måske er dit barn sprogligt og /eller motorisk udfordret. Det kan også være at dit barn slet ikke interesserer sig for tal og bogstaver, og leger nedad i børnehaven.
Hvad end jeres tvivl går på, så kan en skoleparathedsundersøgelse hjælpe jer med at træffe den rigtige beslutning.
En skoleparathedsundersøgelse er en struktureret og evidensbaseret undersøgelse, som tester jeres barns skolefærdigheder. En skoleparathedsundersøgelse tester dit barn på følgende parametre:
- Sproglig formåen: forståelse og udtryk
- Indlæringsmåde
- Hukommelse: visuel og auditiv
- Talforståelse
- Perceptuelle-motoriske færdigheder
Familiekompasset
En skoleparathedsundersøgelse inkluder:
- En indledende samtale med jer forældre, hvor vi drøfter jeres tvivl og bekymring (50 min)
- Jeg tester jeres barn (50 min)
- Jeg giver jer forældre en tilbagemelding på om jeres barn er skoleparat samt min psykologfaglige vurdering af jeres barns generelle udvikling. Jeg giver dernæst konkrete forslag til hvordan I som forældre kan øve og støtte jeres barns skolefærdigheder, så I kan give jeres barn de bedste betingelser for en god og solid skolestart.
Kontakt Familiekompasset
Hvad koster en skoleparathedsundersøgelse?
Prisen for en undersøgelse er 4.000 kr. Kontakt mig gerne, hvis I ønsker at høre mere om mulighederne for skoleparathedsundersøgelse.