Og det er dér, vejen tilbage til skoletrivslen begynder. Gennem oplevelsen af: Der er plads til mig her.

Mange forældre kommer til os, og taler om at deres barn har mistet motivationen for skolen. Og ja, motivationen daler når det højtbegavede barn mister mening, tempo og bliver understimuleret. Men det er mere komplekst end som så.

Motivation er ikke noget, vi kan skabe udefra. Den opstår indefra – når barnet oplever, at der er plads til at være den, man er. At man bliver mødt i deres behov.

Så hvordan sker det? Det kræver først og fremmest et lærerteam det er relationskompetente, kan mentalisere og som forstår mistrivsel er en relationel opgave. Det kræver adgang til at være nysgerrige på barnet og på egen praksis, evnen til at tilpasse undervisningen og til at tør prøve noget, og hvis det ikke virker prøve noget andet.

Vi hepper på at forældre insistere på at have relationen som det vigtigste udgangspunkt. Med en stærk relation kan udvikling starte. Det er de brede skuldre der bærer forandring, hvor barnet ikke får et for stort et ansvar.

Det kræver mod at arbejde sådan. For vejen er sjældent lige. Der vil være famlen. Der vil være tiltag, der ikke virker. Der vil være perioder, hvor man ikke ved, hvad næste skridt er.

Men det gør ikke noget.

Problemet opstår først, når nysgerrigheden forsvinder og det er barnet der skal være den, der skal passe ind – i stedet for at undervisningen justeres.