Hvordan arbejder jeg?
Jeg læner mig op af den nyeste hjerneforskning, som handler om, at hjernen er plastisk og i konstant forandring. Diagnose eller ej, så er udvikling altid muligt for jeres barn. Da udvikling sker i relationer, skal løsningen også altid findes i relationer. Derfor er I som forældre nøglen til forandring.
Sammen skaber vi en ny og bredere forståelse af jeres barns vanskeligheder, hvor vi insisterer på, at jeres barn ikke er problemet, men at han eller hun viser problemet. Vi ser derfor jeres barns adfærd som en invitation til, at der er noget, der trænger til at få jeres opmærksomhed. Sammen er vi nysgerrige på, hvordan vi skaber en hverdag, som er allermest udviklingsfremmende for hele jeres familie.
Kontakt mig for en afklarende samtale
I er altid velkomne til at kontakte mig, hvis I har brug for en afklarende samtale omkring hvilken type psykologisk bistand, der er behov for i netop jeres tilfælde.
Det skal desuden nævnes, at jeg som familie- og børnepsykolog er medlem af Dansk Psykologforening. Som autoriseret psykolog er jeg forpligtet af Psykologloven i Danmark og af De Etiske Principper for Nordiske Psykologer. Din henvendelse er derfor omfattet af tavshedspligt.