Hvad betyder det at være højt begavet?

Formelt set, er man højt begavet hvis man har en IQ på 130 eller højere. Den kognitive profil kan være jævn, men det er meget normalt at jo højere begavede man er, jo mere ujævn en profil.

Når man er højt begavede, så er man i verden på en anderledes og mere intens måde end jævnaldrende. Der ses en række forskellige karaktertræk, som til sammen kan betyde, at det er en stor opgave at være forældre til et højt begavede barn. Men måske kender du følelsen af at være på hårdt arbejde intellektuelt, socialt, følelsesmæssigt og energimæssigt? Det kører bare hurtigere på den øverste etage og så er det bare om at følge med. Og det er præcis sådan at dit højt begavede også har det, information overload.

Den polske psykolog Kazimierz Dabrowski kom i den forbindelse op med et begreb som blev kendt som overexcitability. Det er karaktertræk, som er fundet hos højt begavede, og som kan spænde ben og udfordre. Her er de fem forskellige former og måske du kan genkende dit barn i en eller flere af disse.

​

1. Den første form for overexcitability er den intellektuelle. Her ser vi at det højt begavede barn kan have en dyb, intens og kompleks tankeproces, og de kan være meget engagerede i intellektuelle interesser. De kan have en stærk trang til at lære og udforske forskellige emner og kan have en tendens til at stille mange spørgsmål og udvise en høj grad af nysgerrighed og kreativitet. De kan fremstå som gammelkloge og optaget af komplekse emner, som universets oprindelse, Gud, uendeligheden, døden, tyngdekraften og andre komplekse fysiske og matematiske processer.
2. Den anden form for overexcitability et den emotionelle. Her ser vi at det højt begavede barn kan opleve intense følelser og kan reagere kraftigt på følelsesmæssige stimuli. De kan have en høj grad af følsomhed over for deres egne og andres følelser og kan opleve dybe følelsesmæssige oplevelser, både positive og negative. Højt begavede børn, vil altid være såkaldt “asynkront” udviklet. Det vil sige, at barnet på nogle områder fremstår meget veludviklet og fremme i skoene, og på andre områder er “bagud” eller gennemsnitlig sammenlignet med jævnaldrende. Den følelsesmæssige udvikling kan ikke fremskyndes på samme måde som den intellektuelle udvikling. Alle børn er følelsesmæssig afhængig af de omgivelser og omsorgspersoner de har omkring sig for at trives og udvikle sig. De er afhængig af medmedindlevelsr, følelsesregulering, trøst og forståelse, for at trives. Det kan være forvirrende for omgivelserne, at man i det ene øjeblik taber i skak, eller diskuterer et komplekst emne med barnet, og i næste øjeblik, er barnet knust over, at det ikke kan lyne sin jakke eller lignende. Og barnet har brug for, at man møder dem i øjenhøjde begge steder.

3. Den tredje form for overexcitability er den psykomotoriske. Her ser vi at det højt begavede barn kan have et høj energiniveau, og kan udvise en rastløs adfærd eller en konstant trang til at være i bevægelse. De kan have en stærk motorisk uro og kan være meget aktive og impulsiv i deres adfærd.

4. Den fjerde form for overexcitability er den sensoriske. Her ser vi det højt begavede barn kan have en skarp og forfinet sansning, og de kan reagere stærkt på sanseindtryk såsom lys, lyd, smag, lugt og berøring. De kan have en tendens til at være følsomme over for ændringer i deres omgivelser og kan have brug for at skabe et miljø, der er tilpasset deres sensoriske behov.

5. Den femte form for overexcitability er den sociale. Her ser vi at det højt begavede barn kan have en dyb forståelse for sociale dynamikker og kan være meget opmærksomme på forholdet mellem mennesker. De kan have en stærk trang til social retfærdighed og kan føle sig dybt berørt af uretfærdigheder i alle afskygninger. Nogle højt begavede børn kan få en uheldig “politimands” rolle i klassen. Det kan være svært for dem at sige pyt, når regler brydes eller aftaler ikke overholdes.

Hvorfor højt begavede børn skal spottes i skolen

Højt begavede børn har som alle andre børn og voksne brug for at udfordres og lære noget nyt. Nogle højt begavede børn har en skolegang, hvor de trives. Andre højt begavede børn mister motivationen for at gå i skole. De ses at underpræstere i undervisningen. De keder sig, og føler sig understimuleret. Spørger man barnets lærer, så tænker de ikke nødvendigvis at barnet er højt begavet. De kan have svært ved at få barnet til samarbejde i undervisningen og det højt begavede barn blive ofte beskrevet, som en sjuskedorte, som har svært ved helt basale færdigheder. Derfor er det nemt at overse når er barn er højt begavede.​

​

Højt begavede børn vil typisk komme i mistrivsel hvis det ikke får udfordringer i skolen, som er lige på grænsen af hvad de kan forstå. De har brug for at opnå ny forståelse og se nye sammenhænge, som gør at verden føles spændende. Det tænder en gnist og giver barnet glæde og tilfredstillelse.

​

Derfor er det afgørende at det højt begavede barn mødes med en differentieret undervisning, som kan sikre disse vilkår. Bliver det højt begavede barn ikke mødt i faglig øjenhøjde, så kan de blive urolige, rastløse og udfordrende at være sammen med. Og hvis der ikke er noget nyt for dem at lære, falder deres engagementet og motivation.​

Hvordan finder jeg ud af om mit barn er højt begavet?

Der er kun en måde at finde ud af om dit barn er højt begavet og det er gennem en screening eller en intelligenstest.

​

Min erfaring er, at forældre er glade for at få deres barn testet. Forældre ser deres barn i et andet lys og føler sig bedre rustet til at møde barnet udviklingsfremmende, ligesom de føler sig bedre klædt på til dialog med skolen.

​

Er dit barn ikke højt begavede, så tøv ikke. Jeg hjælper dig med at forstå dit barn og kommer uanset begavelsesniveau med min psykologfaglige vurdering med anbefalinger til, hvordan du skaber de bedste udviklingsbetingelser for dit barn.​